Hvad er postforming?
Hvad er postforming?
Udtrykket "postforming" anvendes til at beskrive bøjningsprocessen anvendt på specielt udviklede laminater, der samtidig med at de har alle de kendte egenskaber ved højtrykslaminater af standardkvalitet, også kan formes til simple cylindriske konkave eller konvekse kurver.
Buede overflader med deres manglende synlige sømme, er ofte mere æstetisk behagelige end skarpe kanter på indvendige og ydre vinkler, og dette fjerner punkterne hvor snavs og vand kan samle sig.
Tykkelse spiller en vigtig rolle i formbarheden. Generelt er tynde laminater i stand til, at blive formet til strammere kurver end tykkere laminater. For en given tykkelse er flammehæmmende postformede laminater imidlertid mindre formbare end ikke-ikke flammehæmmende postformerde laminater.
I modsætning til nogle postforming laminater der har en vis holdbarhed, forringes formbarheden af Formica® laminater ikke under langvarig opbevaring.
Postforming Processen
Alle postforming processer kræver, at laminatet opvarmes i det område hvor det skal formes, og de bedste (dvs. spændfrie) bøjninger opnås, når laminatet opvarmes til lige under den temperatur, ved hvilken det vil få bobler til at opstå (ca. 190°C). Mens opvarmningsmetoden vil variere, skal formningstemperaturen opnås ret hurtigt.
Praktisk set må der være en forholdsvis bred formnings-temperaturzone (dvs. mellem den laveste temperatur, ved hvilken laminatet dannes uden revner og den højeste temperatur, der sikkert kan anvendes uden risiko for bobler). Det anbefalede formgivningstemperaturområde for Formica® HGP og VGP postforming laminater er 163°C til 177°C. Det anbefalede område for flammehæmmende postforming grade VFP er 170°C til 180°C. Hvide (lyse) laminater skal altid formes ved den øvre ende af temperaturområdet.
Der findes en række postforming processer, lige fra billige værkstedsfremstillede holdere til sofistikerede maskiner, der behandler paneler på to kanter med hastigheder på op til 15 meter pr. minut.
Uanset hvilken proces der anvendes, skal opvarmning af laminatet kontrolleres og overvåges nøje i løbet af den daglige arbejdstid. Ændringer i omgivelsestemperatur, varmespændinger eller maskinhastigheder kan forstyrre kritiske varmeforhold, hvilket resulterer i revner på grund af utilstrækkelig varme, eller bobler fra for megen varme.
Anvendelsen af varmefølsomme væsker eller voks til det område der skal opvarmes, er en meget effektiv måde at kontrollere formningstemperaturen på. Disse væsker/voks smelter øjeblikkeligt ved den foreskrevne temperatur, hvilket giver en nøjagtig synlig indikation, når laminatoverfladen har nået den ønskede temperatur.
Håndholdte infrarøde termometre kan også bruges, men det skal sikres, at instrumentet kun måler temperaturen på laminatfladen, og ikke påvirkes af omgivende kilder af varme eller kulde.